Fra sidst i 1990’erne sneg en ny tradition sig stille og roligt ind og lagde anker ind hos danskerne. En tradition, der altid finder sted den 31. oktober. Det var i første omgang især de unge, der tog den nye tradition til sig, men efterhånden er alle kommet med – fra de mindste børn til deres forældre. Det handler selvfølgelig om halloween – allehelgensaften, som den faktisk hedder på dansk, selvom det er den amerikanske form for halloween, vi har taget til os her i moderne tid.
Det er også derfor, at traditionen i begyndelsen havde mange kritikere, der mente, at det var noget amerikansk bras at have med at gøre i Danmark, hvor vi jo klæder os ud til fastelavn. Dur ikke, væk! sagde mange. Men de fleste af dem har siden måttet bøje sig, for halloween ligner en nyere tradition, der er kommet for at blive.
For det er nemlig ikke noget nyt fænomen i Danmark, at man har en særlig dag med fokus på de døde. Faktisk er traditionen så gammel, at den forsvandt fra dansk kultur omkring 1770. Men ifølge den gamle danske tradition fejrede man allehelgensdag den første søndag i november – altså dagen efter allehelgensaften. Det er den søndag, hvor man også i kirkerne markerer dagen i mange præsters gudstjenester. Men aftenen inden er den helt gal blandt nattens mørke kræfter. For allehelgensaften er genfærd, spøgelser og genfærd nemlig ude for at håne og vanære de helgener, som kirken fejrer og markerer dagen efter.
Så selvom mange føler sig helt overbeviste om, at halloween er et amerikansk fænomen, så kender vi den fra dansk historie, og faktisk stammer traditionen ikke så langt væk fra de danske grænser – nemlig fra Skotland og Irland, hvor man i keltisk kultur holdt fest for de døde – en fest der først kaldtes All Hallows Eye, og som siden blev forkortet til halloween. Det var en fest med et stænk britisk humor, idet det udskårne græskar med levende lys og udklædningerne i blodige klæder blev opfundet helt tilbage fra dengang, og som skotske og irske emigranter tog med sig til USA, hvor traditionen er fortsat lige siden.
Men hvorfor kom den gamle skotsk-amerikanske tradition så til Danmark igen? Det er der ikke noget endegyldigt svar på, men et godt gæt på, hvorfor succesen er så stor, er at interessen for gys og gru, genfærd, vampyrer, zombier og andre drabelige gysertemaer har taget et voldsomt spring i popularitet via populære biograffilm, tv-serier og computerspil. Det fik nogle festarrangører til at holde særlige halloween fester, mens eksempelvis legetøjsbutikker begyndte at sælge forskelligt udklædningstøj fra slutningen af halvfemserne.
Som nævnt oven for mener mange kritikere, at halloween ligner fastelavn lidt for meget og derfor er unødvendig amerikansk indflydelse. halloween kostumer, synger sange og tigger om penge eller boller, mens man i halloween går trick or treat på gader og veje. Men der er altså forskel, og hvor fastelavn i dag udelukkende er fest for børnene, så henvender temaet omkring halloween sig til et langt større – og købestærkt – publikum.
Halloween i Danmark – Fra kritik til kulturel tilpasning
Selvom Halloween mødte stor modstand i starten, har traditionen langsomt men sikkert vundet en plads i de danske hjerter. I begyndelsen blev højtiden betragtet som et kommercielt påfund, der udelukkende havde til formål at sælge kostumer, pynt og slik. Men i dag har mange indset, at Halloween kan være meget mere end blot en lejlighed til at bruge penge – det er en mulighed for at samles, slippe kreativiteten løs og fejre med et strejf af gys og humor.
En af grundene til, at Halloween har slået rødder i Danmark, er dens fleksibilitet. Det er en tradition, der giver plads til både børn og voksne på deres egne præmisser. For børnene handler det ofte om udklædning, slikjagt og leg, mens voksne ser det som en anledning til at holde fester, lave uhyggelige dekorationer og måske endda deltage i kostumekonkurrencer. Denne bredde i målgruppen gør Halloween til en unik begivenhed, der adskiller sig fra fastelavn, som primært henvender sig til børn.
I takt med at traditionen er vokset, er der også sket en ændring i, hvordan danskerne fejrer den. Hvor det tidligere mest var simple græskar og lidt udklædning til børnene, ser vi nu hele nabolag, der går op i at skabe en gennemført Halloween-stemning. Det kan være alt fra falske gravsten og edderkoppespind til store animatroniske figurer, der bevæger sig i vinden. I dag er der flere steder i Danmark, hvor familier valfarter til for at opleve de mest spektakulære Halloween-udsmykninger.
En anden faktor, der har hjulpet med at cementere Halloween i Danmark, er påvirkningen fra popkulturen. Film som The Nightmare Before Christmas, Hocus Pocus og den evigt populære Halloween-serie har sat deres præg på, hvordan vi opfatter højtiden. Samtidig har gysergenren i spil og serier som Stranger Things yderligere øget interessen for gys og gru blandt både unge og voksne. Denne kulturelle påvirkning har gjort Halloween til mere end blot en højtid – det er en oplevelse, der kombinerer leg, kreativitet og spænding.
Så selvom kritikken af Halloween som “amerikansk bras” stadig eksisterer i nogle kredse, er det svært at benægte, at højtiden har fundet en naturlig plads i danskernes kalender. Den har udviklet sig fra at være en importerede skik til at blive en lokalt tilpasset tradition, hvor danskerne sætter deres eget præg. Halloween har bevist, at selv en udenlandsk højtid kan trives og blomstre i Danmark, når den tilbyder noget, som alle kan være med til – fra de mindste børn til de mest kreative voksne.