Fastelavn er en fast begivenhed i Danmark som vi bedst husker for ting som: slå katten af tønden, fastelavnsboller, fastelavnsris og fastelavnskostumer.
Førhen så man ofte af børnene klædte sig ud og gik rundt i kvarteret og bankede på folks døre. Når døren så blev åbnet sang de om fastelavnsboller eller ballade og blev oftest belønnet med netop en fastelavnsbolle eller en smule penge hvorefter de fortsatte til næste dør. Den minder meget om hvordan amerikanerne fejrer fastelavn. Den tradition er så småt ved dø ud og det er mere og mere sjældent at se børn ude og rasle. En af de vigtigste elementer inden for denne højtid er de sjove fastelavns kostumer til børn. Børnene elsker at klæde sig ud i f.eks. et prinsesse kostume eller et spiderman kostume og så fejre fastelavn sammen med alle de andre børn.
Fastelavn er hovedsagligt børnenes fest og noget som fejres både i skolen, børnehaven og i de lokale områder.
Fastelavnsfesten er en gammel tradition her i Danmark og helt op til omkring 1900 tallet var fastelavn udelukkende en fest for de voksne.
En af de mest sejlivede traditioner når vi taler om fastelavnsfesten, er den tradition hvor karlene på gårdene red fra gård til gård og fik en bette dram hvert sted, hvorefter de til sidst mødtes ved det lokale gadekær eller udenfor kroen, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden.
Dette er en skik som stadig praktiseres et par enkelte steder i Danmark. Dog er det nu om dage hovedsagligt rideklubber og den slags foreninger, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.
En anden gammel skik som var forbundet til denne begivenhed var at klæde sig ud med f.eks. en maske og efterfølgende rende rundt i gaderne og forsøge at skræmme hinanden eller blot iklæde sig en simpel maske og tage til maskebal.
Meget af det kunne godt minde om vores tids fastelavn. Men den gang var det altså de voksne, der primært fejrede fastelavn og bestemt ikke børnene. Disse sad hovedsagligt og så undrende til, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol, lidt som vi kender til f.eks. karneval i dag.
Alt dette blev imidlertid ændret en hel del i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavn i Danmark stort set en børnefest målrettet de mindste selvom det efterhånden bliver mere og mere almindeligt for de voksne også at klæde sig ud sammen med sine børn og deltage i fastelavns festen.
Fastelavnens udvikling gennem tiden
Fastelavn er en tradition, der har udviklet sig betydeligt gennem århundrederne. Fra at være en fest præget af voksnes festligheder og maskeballer er det i dag blevet en begivenhed, der primært er centreret omkring børn og deres glæde ved udklædning og leg. Denne transformation af fastelavn afspejler ikke kun en ændring i traditionen, men også en større kulturel udvikling, hvor børn er kommet i fokus som aktive deltagere i højtiden.
Den oprindelige fastelavn var tæt forbundet med de voksnes sociale og religiøse liv. Maskeballer og udklædninger gav mulighed for at bryde med hverdagens roller og skabe et midlertidigt rum for frihed og fest. Samtidig havde festlighederne en funktion som en optakt til den kristne fastetid, hvilket gav anledning til overdådige måltider og rigelige mængder alkohol. Børnene var tilskuere til disse festligheder, som ofte bar præg af både humor og alvor. Gamle skikke som at slå katten af tønden eller at slå sine kære med fastelavnsriset havde en helt anden betydning den gang. Nu om dage har disse skikke en lidt mere moderne tilgang.
I takt med det 20. århundredes udvikling begyndte fokus at skifte. De voksnes maskeballer og drikkelag blev mindre fremtrædende, og børnene tog hovedrollen i fastelavn. Slå katten af tønden, som tidligere var en tradition for de unge mænd på hesteryg, blev omformet til en børneaktivitet, hvor tønden i dag hænger frit og fyldes med slik. Samtidig blev udklædning en integreret del af traditionen, og børn begyndte at klæde sig ud som deres yndlingskarakterer fra eventyr, tegneserier og film.
En anden interessant udvikling er, hvordan de voksne i dag i stigende grad igen deltager aktivt i fastelavn. Hvor det tidligere primært var en børnefest, vælger mange voksne nu også at klæde sig ud og deltage i festlighederne sammen med deres børn. Det giver en ny dynamik, hvor hele familien kan samles om aktiviteter som tøndeslagning, udklædningskonkurrencer og fælles fejringer i skoler, børnehaver og lokalområder.
Gamle skikke til fastelavn
Fastelavn i gamle dage var en fest med dybe rødder i både hedenske og kristne traditioner. Mange af de gamle skikke var mere barske og anderledes end de børnevenlige traditioner, vi kender i dag. Her er nogle af de mest markante skikke:
1. Slå katten af tønden
I dag er der kun slik i tønden, men oprindeligt var det en levende kat, der blev lukket inde i tønden. Man slog på tønden, indtil den gik i stykker, og katten slap fri. Dette skulle symbolisere fordrivelsen af det onde og ulykke. Skikken var udbredt i Danmark indtil 1800-tallet, hvor den blev afskaffet til fordel for en mere harmløs version.
2. Fastelavnsriset
Fastelavnsriset var oprindeligt et ris, man brugte til at “våge” folk op på fastelavnsmorgen. Man slog forsigtigt sine forældre eller sin ægtefælle med riset for at bringe held og frugtbarhed. Senere udviklede traditionen sig til det pyntede fastelavnsris, som børn fik med slik og farvede bånd.
3. Fastelavn som en voksenfest
I gamle dage var fastelavn primært en fest for voksne. Der blev holdt store gilder med rigelige mængder mad og drikke, især fordi fasten startede dagen efter. Folk klædte sig ud, drak sig fulde og festede til langt ud på natten. Det var en tid for løssluppenhed og sjov, hvor samfundets hierarkier midlertidigt blev opløst.
4. Kåring af kattedronning og kattekonge
Den person, der slog bunden ud af tønden, blev kåret som “kattekonge”, mens en “kattedronning” senere blev udpeget, ofte den der slog det sidste bræt ned. I nogle egne var det kun mænd, der kunne blive kattekonge, mens kvinder kæmpede om en separat titel.
5. Hesteløb og rideoptog
I landdistrikterne var der ofte fastelavnsridt, hvor ryttere red gennem byen og udførte forskellige lege. En af dem var “galgelegen”, hvor en død hane blev hængt op i benene, og rytterne i fuld galop skulle forsøge at rive hovedet af den. Dette var en meget brutal skik, der dog langsomt forsvandt i takt med, at dyrevelfærd blev en større bekymring.
6. Fastelavnsboller og festmad
Fastelavn var sidste chance for at spise godt, inden fasten begyndte. Man spiste fed og sød mad, især hvedebrød, der var en luksusvare dengang. Fastelavnsbollen, vi kender i dag, har sine rødder i disse gamle skikke.
Selvom fastelavn i dag mest handler om børnelege, udklædning og hygge, stammer mange af vores traditioner fra en tid, hvor fastelavn var en vild og festlig begivenhed for hele samfundet.
Fastelavn er således ikke blot en fast begivenhed, men en tradition i konstant udvikling. Det, der begyndte som en voksenfest med religiøse undertoner, er i dag en børnevenlig begivenhed, der dog igen åbner op for fælles deltagelse på tværs af generationer. Denne forvandling gør fastelavn til en af de mest alsidige og inkluderende højtider i den danske kulturarv.