Fastelavn er en fast begivenhed i Danmark som vi bedst husker for ting som: slå katten af tønden, fastelavnsboller, fastelavnsris og fastelavnskostumer.
Førhen så man ofte af børnene klædte sig ud og gik rundt i kvarteret og bankede på folks døre. Når døren så blev åbnet sang de om fastelavnsboller eller ballade og blev oftest belønnet med netop en fastelavnsbolle eller en smule penge hvorefter de fortsatte til næste dør. Den minder meget om hvordan amerikanerne fejrer fastelavn.Den tradition er så småt ved dø ud og det er mere og mere sjældent at se børn ude og rasle. En af de vigtigste elementer inden for denne højtid er de sjove fastelavns kostumer til børn. Børnene elsker at klæde sig ud i f.eks. et prinsesse kostume eller et spiderman kostume og så fejre fastelavn sammmen med alle de andre børn.
Fastelavn er hovedsagligt børnenes fest og noget som fejres både i skolen, børnehaven og i de lokale områder.
Fastelavnsfesten er en gammel tradition her i Danmark og helt op til omkring 1900 tallet var fastelavn udelukkende en fest for de voksne.
En af de mest sejlivede traditioner når vi taler om fastelavnsfesten, er den tradition hvor karlene på gårdene red fra gård til gård og fik en bette dram hvert sted, hvorefter de til sidst mødtes ved det lokale gadekær eller udenfor kroen, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden.
Dette er en skik som stadig praktiseres et par enkelte steder i Danmark. Dog er det nu om dage hovedsagligt rideklubber og den slags foreninger, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.
En anden gammel skik som var forbundet til denne begivenhed var at klæde sig ud med f.eks. en maske og efterfølgende rende rundt i gaderne og forsøge at skræmme hinanden eller blot iklæde sig en simpel maske og tage til maskebal.
Meget af det kunne godt minde om vores tids fastelavn. Men den gang var det altså de voksne, der primært fejrede fastelavn og bestemt ikke børnene. Disse sad hovedsagligt og så undrende til, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol, lidt som vi kender til f.eks. karneval i dag.
Alt dette blev imidlertid ændret en hel del i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavn i Danmark stort set en børnefest målrettet de mindste selvom det efterhånden bliver mere og mere almindeligt for de voksne også at klæde sig ud sammen med sine børn og deltage i fastelavns festen.
Fastelavnens udvikling gennem tiden
Fastelavn er en tradition, der har udviklet sig betydeligt gennem århundrederne. Fra at være en fest præget af voksnes festligheder og maskeballer er det i dag blevet en begivenhed, der primært er centreret omkring børn og deres glæde ved udklædning og leg. Denne transformation af fastelavn afspejler ikke kun en ændring i traditionen, men også en større kulturel udvikling, hvor børn er kommet i fokus som aktive deltagere i højtiden.
Den oprindelige fastelavn var tæt forbundet med de voksnes sociale og religiøse liv. Maskeballer og udklædninger gav mulighed for at bryde med hverdagens roller og skabe et midlertidigt rum for frihed og fest. Samtidig havde festlighederne en funktion som en optakt til den kristne fastetid, hvilket gav anledning til overdådige måltider og rigelige mængder alkohol. Børnene var tilskuere til disse festligheder, som ofte bar præg af både humor og alvor.
I takt med det 20. århundredes udvikling begyndte fokus at skifte. De voksnes maskeballer og drikkelag blev mindre fremtrædende, og børnene tog hovedrollen i fastelavn. Slå katten af tønden, som tidligere var en tradition for de unge mænd på hesteryg, blev omformet til en børneaktivitet, hvor tønden i dag hænger frit og fyldes med slik. Samtidig blev udklædning en integreret del af traditionen, og børn begyndte at klæde sig ud som deres yndlingskarakterer fra eventyr, tegneserier og film.
En anden interessant udvikling er, hvordan de voksne i dag i stigende grad igen deltager aktivt i fastelavn. Hvor det tidligere primært var en børnefest, vælger mange voksne nu også at klæde sig ud og deltage i festlighederne sammen med deres børn. Det giver en ny dynamik, hvor hele familien kan samles om aktiviteter som tøndeslagning, udklædningskonkurrencer og fælles fejringer i skoler, børnehaver og lokalområder.
Fastelavn er således ikke blot en fast begivenhed, men en tradition i konstant udvikling. Det, der begyndte som en voksenfest med religiøse undertoner, er i dag en børnevenlig begivenhed, der dog igen åbner op for fælles deltagelse på tværs af generationer. Denne forvandling gør fastelavn til en af de mest alsidige og inkluderende højtider i den danske kulturarv.